→Indlæg i forlængelse af rektor v. Danmarks Designskole, Peter Bysteds pludselige opsigelse←
Vi drømmer og håber, øver og gør os fortjent. Fortjent til en plads blandt de få.
Så kommer lykønskningerne. ”Nej men tillykke, hvor er det flot at du kom ind”.
For uden for dørene er Danmarks Designskole det ypperste, det ophøjede; der hvor kun de særligt udvalgte får lov til at fordybe sig i nyskabende design.
Med iver og gåpåmod maser vi derudaf. Livet er godt, vi møder den engagerede lærer og underviseren der brænder for sit fag. Men før vi har nået at finde frem til værkstedet er det nedlagt, før blyanten er sat til blokken er der kommet brugerbetaling på den og før modulet er blevet udbudt er det nedlagt.
Drømmen om drømmestudiet krakelerer langsomt men sikkert. Vi vælter rundt: Omstrukturering, omrokering, nedjustering, opgradering, sammenlægning, sammenslutning, tilslutning… og planerne flyver om ørerne på os.
Først skulle vi være en universitetsuddannelse,
så skulle vi teoretiseres,
så blev karakteren A til 13 og 13 blev til tolv,
linier blev dømt ude og moduler dømt inde,
så skulle vi til Holmen og dele med arkitekterne,
og så skulle det blive så godt.
Men…
Først var der Gösta,
så kom Brian,
næst var der Peter
og med ham fulgte Carina
med alle fulgte løfter, ideer og ambitioner
men med ingen fulgte gennemførelse, kommunikation og penge
Vi har prøvet det meste, men har mere i vente. For inden for dørene hersker kaos og skiftende kurs. Vi famler i blinde og forsøger at stykke en meningsgivende uddannelse sammen. Vi spilder vores kræfter på frustration, misforståelser og veje der ender blindt.
Det er ikke godt nok. Det er bare ikke godt nok. Vi lukker hvert år 100 håbefulde studerende ind på Danmarks Designskole, – her tilbringer vi fem år, på en skole som opfører sig som en høne uden hoved, og kommer ud i verden med en uddannelse der mest af alt ligner et halvfærdigt kludetæppe og så kalder man os Danmarks fremtid.
Vi spørger os selv om det er umagen værd, om det er fagligt selvmord at forsøge at færdiggøre en uddannelse på Danmarks Designskole og om vores studie er på vej ud med badevandet?
Det skulle blive så godt, men man kan blive træt af at vente!
